Jeg begyndte at læse kl. 10 og var færdig kl. 16. Normalt ville jeg ikke kunne læse så mange sider på én gang i en fagbog, men det var som at læse en god skønlitterær bog: Jeg skal lige have det næste kapitel med!

  • Gitte Lilholdt, chefkonsulent

 

Tag teten er for mig at se først og fremmest en inspirationsbog, der kan bruges i situationer, hvor du skal facilitere en proces. Med sit flotte grafiske udtryk, og mange eksempler, cases og idéer giver den et solidt grundlag for både at kunne afprøve en række konkrete værktøjer, og samtidig forstå nogle af de udfordringer, man kan stå med. […] Tag teten er en visuelt indbydende guide til dig, der arbejder som facilitator i en eller anden sammenhæng. Det kan være dit fuldtidsarbejde, eller du kan være leder, der engang imellem faciliterer møder og workshops.

  • Pædagogen.dk, anmeldt af Sune Weile

 

Forfatterne gennemgår i detaljer utroligt mange facetter af det at facilitere processer. Det gør de på en overskuelig og letforståelig måde. Så det er en virkelig god og brugbar manual, man får stillet til rådighed.

  • Kulturkapellet.dk, anmeldt af Ove Christensen

 

Bogen kan varmt anbefales. Den giver konkret inspiration til facilitering, den har modeller og tips, der er til at huske, og så giver den lyst til at holde det næste møde.

  • Eva Kragh, konsulent og psykoterapeut DISPUK

 

Jeg var i den grad blevet inspireret, da jeg gik ud ad døren – og det fik sat en masse tanker i gang hos mig om, hvor forholdsvist ”let”, det egentlig er at få mennesker til at føle sig forbundne med hinanden, hvis man bliver inviteret ind i nogle rammer, som kan vise sig at fungere som katalysator.  Vi fandt hinanden stort set med det samme i min gruppe.  Vildt fremmede mennesker som lynhurtigt åbnede sig op og fik vist lidt af sig selv, som gjorde indtryk og affødte respekt og interesse.

                         Jeg er helt sikker på, at facilitering bliver et felt, som flere og flere faggrupper bliver nødt til at tilegne sig, hvis de for alvor skal lykkes med at få løst alle de forholdsvist nye problemstillinger, verden byder på i dag.

  • Feedback fra Anne Hartmann, HR Manager, DBIPlastics, efter forlagets inspirationsworkshop om facilitering og bogen Tag teten