Når du først har fået øje på dem – de usynlige strukturer – er det svært at se en vej tilbage. Du må vågne op og bevæge dig frem, på en ny måde og i en ny retning. På den facon er Baadegaards lille pink bogsag faktisk intet mindre end revolutionær. Læs bogen, tænk over den, og tal med dine kære, dine venner og kolleger om den. Lige er ikke det samme som ens bør stå i alle hjem og være genstand for varme diskussioner over middagsbordene.

 

Hvis du er en af dem, som mener, vi har ligestilling i Danmark, så læs denne bog, og bliv klogere! Og lad os sammen skabe en mere ligeværdig verden. Jeg giver bogen 6/6.

 

Jeg er så enig i Birgitte Baadegaards overskrift, og glad for at hun skriver om det, så det budskab vil jeg rigtig gerne støtte.

 

Meget spændende og berigende bog, der oplyser og chokerer læseren […] fungerer fint som opslagsværk, men den er dog så interessant, at det er svært at slippe den.

  • Lektørudtalelse, DBC

 

Birgitte har skrevet en bog baseret på fakta og den nyeste forskning indenfor området – og hun formår objektivt og faktuelt, at præsentere et emne, der ofte bliver omtalt meget subjektivt. Her handler det ikke om hvad du føler – her handler det om data og hvordan realiteten er – og hun giver så os – læseren – mulighed for at have en ærlig dialog om denne her realitet som vi alle står overfor. Køb den her bog til din mand, kæreste, bror, far og mor, veninde og søster.. og inviter dem til middag hvor i så snakker om kapitlerne. Fra A – Å. Hvad skal vi gøre ved det?

 

En af de største læseoplevelser de seneste par måneder har været Birgitte Baadegaards bog “Lige er ikke det samme som ens”.

Bare Werner Valeurs forord er “alle pengene værd” og man får et godt indtryk af, hvad bogen indeholder blot ved at læse de par sider. Man kan ret hurtigt danne sig et indtryk af, at det ikke som sådan er et feministisk værk, hvor hårene, allerede forinden man vender første blad i bogen, rejser sig – i hvert fald hos nogle.

Som Werner skriver, er det en bog, der er forud for sin tid, men netop derfor er den værd at stifte bekendtskab med. For hvem vil ikke gerne have et forspring?

Det meget rammende citat “Nu skal du ikke tro, at du får en feministisk rambuk, som et febrilsk forsøg på at slå noget feminisme ind i knolden på dig. Nej, du får et opslagsværk og en detaljeret gennemgang af centrale områder fra hverdagen, du troede, du kendte, men som viser sig fra en dyster side, hvor samfundet igennem lang tid har skævvredet kønnene – men uden at bogen peger fingre ad mændene.”

Dette citat af Valeur rammer fuldstændig plet for den oplevelse, jeg ligeledes har af bogen, som jeg i lighed med andre banebrydende bøger genbesøger fra tid til anden. Bøger er bl.a. til for at oplyse, hvad enten det er skønlitterære eller faglige værker. Birgittes bog er helt oppe på øverste hylde – ikke på reolen, hvor den står og samler støv, men kvalitetsmæssigt og inspirationsmæssigt. En “aha oplevelse” man ikke ikke vil være foruden.