Jeg svømmer i det sproglige overskudsunivers, Kim har skabt. Det er virkelig godt skrevet. Jeg får den ene mavepuster efter den anden og kan efterhånden se, hvordan jeg som et misfoster af vor tids mand bærer den antikke mands ynkelighed og den moderne mands ubrugelighed.
I går læste jeg det afsnit af bogen, som ligger på nettet. Jeg er begejstret, og nu vil jeg ha’ mere, ha’ det hele.
Hvor er det bare stærkt, modigt, varmt, skræmmende, favnende, befriende og SMUKT skrevet. Håber VIRKELIG, at mange får mulighed for at læse den.
Jeg var på en rejse gennem bogen, som er fyldt med energi og sprogblomster. Meget brænder sig på! Det er interessant at opleve bogens opbygning og dramaturgi: en bevægelse ind i knudepunkterne, smertepunkterne og nulpunkterne. Jeg læste mig selv ind i disse tilstande jo mere jeg nærmede mig bogens point of no return; her fornemmede jeg en smerte i bevægelsen mod en mulig opløsning. Spørgsmålet er, hvordan vi bringer os selv i situationer, hvor det er ‘farligt’ for os selv, hvor vi mærker smerten, den totale opløsning, for så at bevæge os videre frem til nulpunktet i livet; dér, hvor vi erkender os selv, accepterer os selv og er os selv? Det er lidt ligesom børneopdragelse for voksne … man bliver nødt til at lade sig falde for at lære at gå.
Hold da op, hvor Kim Gørtz går til den! Ord og begreber sprøjter ud af hans pen, og jeg tog med på rejsen ned ad syndfloden, vandfaldet og de knivskarpe sten, som lå under overfladen. En let anstrengende tur, kompliceret og udfordrende. Jeg må nok erkende, at jeg ikke forstod det hele, men jeg må også erkende, at jeg er et andet sted i livet. Jeg ser godt nok en verden befolket af de beskrevne mænd, og på den måde er bogen rystende læsning, men selv er jeg i langt roligere vande og kan derfor ikke identificere mig i tilstrækkelig grad.
Jeg oplever, at forfatteren forsvinder ind i et rum med megen selverkendelses lidelse, med ufattelig mange filosofiske henvisninger og kaskader af ord og begreber. Nok for meget efter mit vidensniveau, men en oplevelse jeg er glad for at have fået, for det er en ganske fremmedartet tilgang til livet end min.
Lurer jeg en vis religiøsitet, en bevægelse mod den ældre vise mands forsvinden ind i evighedens kapel?
Jeg har nu læst det første kapitel og grinet af hele kaskaden af mandefigurer, der bliver blæst ud i teksten. Jeg kan se dem alle for mig, og griner for mig selv.
… interessant opfordring til maskulin selvransagelse
Kim Gørtz, din bog viser nuancerne i manden , eftertænksomheden, modet , humoren , sårbarheden , intelligensen , nysgerrigheden , styrken og selvindsigten.
Erkend dig selv, mand var som at tilbringe fire hyggelige og berigende timer i selskab med Kim. Han træder ud, går i karakter som sig selv og skriver frit, intuitivt og hudløst ærligt om sine erkendelser og indre transformationer. Som kvinde var det vældig interessant at få et indblik i mandens dybere univers og de idealer, dæmoner, savn og drømme, han går og tumler med. Jeg fik åbnet min horisont for, hvad det vil sige at være mand, hvor forskellige mænd også er, og hvor mange mænd, der lever og ånder i en enkel mand. Jeg sidder tilbage med en opløftende fornemmelse af, at ikke bare manden som individ, men manden som køn er under transformation – mod en større balance mellem de klassiske mandedyder og værdier som sårbarhed, følsomhed, ærlighed og spiritualitet.
Jeg kan varmt anbefale Erkend dig selv, mand til alle kvinder, som er nysgerrige på at lære manden lidt bedre at kende, både den, han er, og den, han er i gang med at blive.