Led stærkt – bær dygtigt

Arbejdsglæde, langtidsfriskhed og resultater med Inner Development Goals

Af Eva Damsgaard, Kim Skovmand Fogh

380,00 kr. inkl. moms (304,00 kr. ekskl. moms)

 

Inner Development Goals (IDG) er skabt som en tvilling til FN’s 17 Verdensmål (SDG). Ambitionen er at styrke os mennesker, så vi kan lykkes bedre i arbejdet med komplekse problemer i samfundet, arbejdslivet og i verden. IDG’erne består af 5 dimensioner (VÆRE, TÆNKE, RELATERE, SAMARBEJDE og HANDLE) og 23 kompetencer og færdigheder.

 

Med Inner Development Goals (IDG) som ramme er bogens formål at give ledere et håndgribeligt overblik over, hvordan de kan forstå og arbejde med de indre aspekter af bæredygtighed. Dels for at accelerere arbejdet med bæredygtighed og dels for at reducere stress, udbrændthed og demotivation, så de i stedet kan fremme arbejdsglæde, innovation og langtidsfriskhed. Bogen har til hensigt at klæde ledere på både praktisk og metodisk. Den guider ledere til at bruge sig selv professionelt og udvikle sig, så de kan det, der er brug for, frem for at lede, som de plejer og har gjort gennem mange år. Bogen ansporer til lederskab, fremtiden kalder på.

 

IDG’erne er ikke mål på samme måde som SDG’erne, men de giver en ramme, der hjælper den enkelte leder til at svare på svære spørgsmål som: Hvordan leder jeg mig selv og andre på måder, der skaber reelle forskelle i de komplekse udfordringer, vi står med på min arbejdsplads? Hvilke kompetencer og færdigheder har jeg brug for at dyrke og udvikle, så jeg ved, at jeg med min indsats er med til at skabe bæredygtige resultater?

 

Bogen er bygget op om de fem IDG-dimensioner. Med udvalgte teorier og 34 konkrete metoder tilbyder den både inspiration og praktisk vejledning for ledere til at bidrage til at hjælpe klodens truede økosystem ved at skabe arbejdspladser, hvor mennesker trives og udvikler sig i en bæredygtig balance mellem faglige ambitioner og langtidsfriskhed.

 

Holdt op imod de udfordringer, vi lever i, skaber bogen håb, fordi håbet bliver holdt ved lige af følelsen af, at handling er mulig.

  • Fra bogens efterord af Jens Wandel, særlig rådgiver til FN’s generalsekretær

 

UDTALELSER

 

ISBN: 978-87-94205-81-8

Sidetal: 376

Udgivelse: 4. juni 2025