INSPIRATIONSBOOST om protreptik i praksis

Af Maibritt Isberg Andersen (red.), Ole Fogh Kirkeby, Pia Orloff Houmark, Karen Humle, Karin Jønson, Michael Højlund Larsen, Gitte Lønstrup Dal Santo, Bastian Overgaard, Guli Werther

0,00 DKK inkl. moms (0,00 DKK ekskl. moms)

 

INSPIRATIONSBOOSTET ER FYLDT OP, MEN TILMELD DIG ALLIGEVEL, SÅ KOMMER DU PÅ VENTELISTEN.

 

Protreptikken er en samtaleform overleveret fra den græske oldtid. Filosof Ole Fogh Kirkeby har arbejdet med og videreudviklet protreptikken, så den med inddragelse af ordenes betydningshistorie kan hjælpe mennesket med en eksistentiel afklaring – i alle livets henseender. Protreptikkens kerne er jagten på selvet; at kunne ære sig selv og erkende selvets natur.

 

Men hvordan arbejder man med protreptik? Maibritt Isberg Andersen er hovedforfatter og fik idéen til bogen Erfaringer med protreptik – Inspiration fra praksis. Den beskriver ti forskellige metoder til, hvordan man kan arbejde med protreptik i praksis, og på dette Inspirationsboost giver flere af bogens bidragsydere indblik i deres erfaringer med det protreptiske arbejde.

 

PROGRAM

Velkomst ved forlagschef Birgitte Lie Suhr-Jessen, Content Publishing

 

MAIBRITT ISBERG ANDERSEN fortæller, hvorfor og hvordan hun gør protreptik praksisnær i ZTRONGs protreptikeruddannelse

 

GULI WERTHER fortæller om implementering af protreptik i Klynge Radius

 

KARIN JØNSON fortæller, hvordan hun arbejder protreptisk i udviklingssamtaler med medarbejdere og ledere

 

MICHAEL HØJLUND LARSEN fortæller, hvordan vi med enkle midler opnår en mere nysgerrig hverdag i vores samvær med børn – men også med voksne og ikke mindst os selv

 

KAREN HUMLE viser, hvordan hun benytter protreptik og violinspil som et væsentligt redskab til at forløse

 

PIA ORLOFF HOUMARK fortæller, hvordan hun sammen med en gruppe ledende afdelingssygeplejersker har undersøgt protreptikkens muligheder som dialogisk ledelsesintervention mod “professionsetisk stress”

 

GITTE LØNSTRUP DAL SANTO faciliterer en oplevelse af, hvordan kunst kan bruges til at få indsigt i personlige ressourcer og værdier – helt intuitivt

 

BASTIAN OVERGAARD fortæller, hvordan stilhed kan bruges som metode til at skabe effektive møder med tid til ro, nærvær og eftertanke

 

OLE FOGH KIRKEBY kommer ind på, hvorfor og hvordan den protreptiske dialog kan gøre ordenes dybere indhold virkeligt.

 

Hvert oplæg varer 5-10 minutter. Efter ca. halvanden time serveres der lidt forfriskninger, og der vil være mulighed for at netværke og købe Erfaringer med protreptik med rabat.

 

TID

Tirsdag den 18. august 2020 kl. 16.45-18.30

 

STED

Copenhagen Business School (CBS)

Lokale SP202 Qvartz Auditorium

Solbjerg Plads

Frederiksberg

 

Deltagelse er GRATIS, men tilmelding nødvendig senest 11. august.

Kategori: