Thomas Wedell-Wedellsborg

 

Jeg arbejder globalt som ledelseskonsulent og foredragsholder med ekspertise i reframing, innovation og problemløsning. Min forskning  i disse emner er omtalt i Harvard Business Review, The Sunday Times, The Telegraph, BBC Radio, Bloomberg Businessweek og Financial Times. Jeg har undervist i reframing i årevis og har formaliseret denne enkle tretrins-teknik (frame, reframe, fremskridt), så enhver kan bruge den til at løse de rigtige problemer.

 

Blandt mine kunder er bl.a. virksomheder som Cisco, Microsoft, Citigroup, Time Warner, AbbVie, Caterpillar, Amgen, Prudential, Union Pacific, Credit Suisse, Deloitte, Wall Street Journal og FN.

 

Jeg har en MA i medievidenskab fra Københavns Universitet og en MBA fra IESE Business School. Forud for min erhvervskarriere  som ledelseskonsulent tjente jeg som officer i Den Kongelige Livgarde i fire år.

 

Min første bog, Innovation as Usual, skrev jeg sammen med Paddy Miller. Den blev oversat til fem sprog, og medførte bl.a., at jeg blev anerkendt som en “Top 20 International Thinker” af HR Magazine.

 

Jeg er født og opvokset i Danmark, men er nu bosat i New York.

 

wedellsblog.com