Thomas Thune Andersen

 

Jeg bestrider en række bestyrelsesposter i internationale børsnoterede og private virksomheder, der primært beskæftiger sig med bæredygtig energi, olie og skibsfart, kritisk infrastruktur og fremstillingsvirksomhed. Jeg er bestyrelsesformand i Lloyd’s Register Group, UK og i Ørsted A/S samt næstformand i VKR Holding A/S og bestyrelsesmedlem i BW Group og i IMI plc.

 

Jeg har været bestyrelsesmedlem i SSE plc og BW Offshore, bestyrelsesformand for DeepOcean Group Holding og Senior Independent Director i Petrofac plc.

 

Igennem 32 års ansættelse hos A.P. Møller Mærsk har jeg bestridt talrige topstillinger i koncernen i bl.a. Hong Kong, Kina, Indonesien, Storbritannien og USA, senest som partner og bestyrelsesmedlem, før jeg blev CEO i Maersk Oil. Jeg er medlem af Komitéen for god Selskabsledelse, World Economic Forum Chairmen’s Community, Friends of Ocean Action, Gender Diversity Roundtable Denmark samt formand for Women’s Board Award.

 

For mig er diversitet i langt de fleste sammenhænge afgørende – det være sig kønsdiversitet eller diversitet på andre parametre. Jeg tror på, at de løsninger, en gruppe – som er drevet af diversitet – kommer frem til, ofte vil være mere gennemarbejdede og langtidsholdbare.

 

Jeg har en HD i udenrigshandel fra Copenhagen Business School og har studeret på Columbia University og Harvard University. Jeg er Ridder af Dannebrogordenen og Freeman of the City of London.

 

Jeg bor i Charlottenlund, er gift med Lillan Thune Andersen og har to voksne børn.