Pia Orloff Houmark

 

Uddannelse har været en kontinuerlig livsstrøm på linje med arbejdsliv og familieliv og fritidsliv. Jeg har uddannet og efteruddannet mig, siden jeg var 19 år. Det er blevet til to grunduddannelser som sygeplejerske og cand.scient. i humanistisk samfundsvidenskabelig idræt, en kropsantroplogisk postgraduateuddannelse som bevægelsesanalytiker CMA, en 5-årig efteruddannelse som exam. psykoterapeut D.I.G./MPF, en 2-årig klinisk specialistuddannelse i narrativ psykoterapi, og 2 masteruddannelser i hhv. coachingpsykologi og -filosofi (Master of Business Coaching, MBC) og Master-i-Kierkegaard-studier ved Teologisk Fakultet, Københavns Universitet.

 

Mit arbejdsliv har i brede penselstrøg handlet om bestræbelsen på at finde veje til at opbygge mening, mod og handlekraft hos den anden, hvad enten den anden er patienten, klienten, kollegaen, medarbejderen eller lederen.

 

Jeg er motiveret af den idé, at vi ikke er sat i verden for at hjælpe os selv, men hinanden. I den ånd har jeg søgt mangfoldige måder at støtte og inspirere professionelle hjælpere – såsom ledere, konsulenter, undervisere, psykoterapeuter, læger og sygeplejersker – i deres arbejde med at hjælpe andre.

 

Det har jeg især gjort i sundheds- og uddannelsessektoren inden for fagområder med vægt på ledelse og organisationsudvikling, trivsel og psykisk arbejdsmiljø, undervisning og uddannelsesudvikling – i forskellige roller som projektleder, uddannelsesleder, underviser, konsulent, coach og supervisor. Jeg har også drevet to selvstændige virksomheder med vægt på kreativitet, eksistens og selvudvikling: ”Kropssprog, Kontakt og Kommunikation” (efteruddannelse af ledere og undervisere i fagbevægelsen) og ”Laban BevægelsesStudier i Danmark” (efteruddannelse af psykoterapeuter og afspændingspædagoger i ekspressiv bevægelse og danseterapi).

 

Jeg har skrevet bidraget til ’Erfaringer med protreptik’ for at fortælle om nogle erfaringer fra et igangværende forskningsprojekt om ”Coaching som dialogisk ledelsesintervention mod professionsetisk stress”. Erfaringerne stammer fra et casestudiebaseret aktionsforskningssamarbejde, som jeg henover det sidste halvandet år har drevet sammen med en lille gruppe ledende sygeplejersker på et dansk akuthospital. Vi har undersøgt, hvordan coachingdialoger kan bruges til at understøtte udviklingen af et etisk bæredygtigt arbejdsmiljø. Vi har taget udgangspunkt i situationer, hvor der er brug for at modvirke trivialisering af professionsetisk stress, som er en særlig type arbejdsrelateret stress knyttet til oplevelsen af at være hindret i at udøve sit virke i pagt med grundværdier i fagets etik. For sundhedsprofessionelle er denne type stress relateret til alt for ofte at stå alt for alene med det kliniske ansvar for moralsk uforsvarlige handlinger i patientbehandlingen.

 

Jeg har også villet vise, hvordan coachingdialoger i ledelse konkret kan gennemføres med støtte fra en eksistentiel samtalemodel: Den kierkegaardske samtalesløjfe, som jeg har udviklet i min bog fra 2017 af samme navn. Samtalesløjfen er en slags dialogisk GPS, som inviterer dialogparterne på rejse gennem forskellige egne i selvtilblivelsens landskaber – med teoretisk inspiration fra eksistenspsykologien hos Søren Kierkegaard, coachingpsykologien hos Reinhard Stelter, protreptik- og ledelsestænkningen hos Ole Fogh Kirkeby, og narrativ samtalepraksis hos Allan Holmgren, Art Fischer, Michael White m.fl.

 

Et af mine ærinder er bl.a. at pege på sammenhænge mellem dialogkulturen i sundhedsvæsenet og professionsetisk stress hos sundhedsprofessionelle. Der foreligger veletableret forskningsbaseret viden om de alvorlige samfundsmæssige omkostninger og brist, som stress hos sundhedsprofessionelle medfører i patientbehandlingen. Min ambition er derfor ikke at fokusere på den betydning, som disse kvalitetsbrist har for patienterne, men på den betydning, det har for sundhedsprofessionelle at være medvidende om, medvirkende til og medansvarlige for at disse kvalitetsbrist forekommer og fortsætter. Her viser forskning i moral-distress brutalt sagt, at man kan miste både integriteten og livet af vedvarende dårlig samvittighed: langvarig professionsetisk stress korrelerer med signifikant forhøjet dødelighed af hjerte-kar-sygdomme, og markant eksistentiel lidelse knyttet til skyld, skam og tab af moralsk integritet og livsmod. Fænomenerne kan samles i begrebet ”etisk slitage”, som graduelt udvikles fra moralsk forpinthed over moralsk anæstesi (korttidsfravær af samvittighed) til decideret moralsk PTSD.

 

Jeg er født i 1964 på Frederiksberg men bor i dag i Helsingør, midt i blandt middelalderbyens bulede brostensstræder og skæve bindingsværkshuse. Her hører jeg hjemme, tæt på svensken og med udsigt til mit skumblå Øresund, som jeg har roet på, siden jeg flyttede hertil i 6. klasse. Jeg er gift og har to døtre på henholdsvis 27 og 29 år.

 

pia.houmark@hotmail.com

www.kierkegaard-coaching.dk

Telefon 21811313

Linkedin: https://www.linkedin.com/in/samtalesløjfer/

 

 

BIBLIOGRAFI

 

 

Tema:  Coachingpsykologi, ledelsessamtaler og hjælpsomme hverdagsdialoger

Hovedsagen (2011). ”Hvordan trives du fagligt? Nyt koncept på Hillerød Hospital: Sådan kan du som leder bruge dialog til at styrke medarbejderes faglige trivsel” in: Region Hovedstaden, Hovedsagen nr. 30, sept, 2011, s. 10-11

Houmark, P. (2017). Den kierkegaardske samtalesløjfe. Kierkegaard, protreptik og tredje generations coaching. Dansk Psykologisk Forlag. Tilgængelig på: https://dpf.dk/produkt/bog/kierkegaardske-samtalesloejfe

Lederne (2018). ”Bind sløjfe på ledelsessamtalerne”, Pia Houmark og Ole Fogh Kirkeby i samtale med Jesper Dalgaard Pøhler, redaktør på Ledelse I dag. https://www.lederne.dk/ledelse-i-dag/ny-viden/2018/ledelse-i-dag-marts-2018/bind-sloejfe-paa-ledelsessamtalerne?safariredirect=done

Houmark, P. (2020). Hjælpekunst og hverdagsdialoger i ledelse. Hvad er dialogisk hjælpekunst – som menneske, der leder? kommende artikel i Lederliv, forår 2020.

 

 

Tema:  Et sundhedsvæsen med hjertet på rette sted

Houmark, P. (2007). Hvordan værne om patientens integritet ved kropspleje? in: Sygeplejersken, nr. 24. Tilgængelig på: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2007-24/hvordan-vaerne-om-patienters-integritet-ved-kropspleje

Houmark, P. (2008). Kompetenceudvikling i kræftpatientens fodspor. In: Sygeplejersken, nr. 4. Tilgængelig på: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2008-4/kompetenceudvikling-i-kraeftpatientens-fodspor

Houmark, P. (2008). I kræftpatientens fodspor. Om at udvikle kompetencer til at støtte livsmod, in: Kræftens Bekæmpelse, Odense Universitetshospital. Tilgængelig på: www.ouh.dk/dwn363236

Houmark, P. (2008a). At træde i kræftpatientens fodspor. Om at støtte livsmod i kræftrehabilitering, in: Kræft & Sygepleje, 2008, nr. 2.

Houmark, P. (2008b). Et sundhedsvæsen med hjertet på rettet sted. Afdelingskulturens indflydelse på professionelles udvikling af omsorgskompetencer”, Kræftens Bekæmpelse, Odense Universitetshospital. Tilgængelig på: www.ouh.dk/dwn363237.  Bladreversion på: https://www.yumpu.com/da/document/view/19448142/at-kultivere- omsorg-kraeftens-  bekaempelse

 

 

Tema:  Dans, bevægelse og psykoterapi

Houmark, P. (1995). At bevæge sig og blive bevæget. Mary Whitehouse og Autentisk Bevægelse”, in: Idrætshistorisk årbog 1994: Mellem bevægelse og terapi, Odense Universitetsforlag, 1995. Tilgængelig på: https://tidsskrift.dk/forumforidraet/article/view/31580/29025

Houmark, P. (1996). Dans og bevægelse. Selvudvikling gennem elementære bevægelsesøvelser i dans, in: Tidsskrift For Dansk Idrætspsykologisk Forum, Sport og Psyke, nr. 12-13, 1996.

Houmark, P. (1997). Isadora Duncan – de bare fødders danserinde. Om visionen og kulturkritikken i Isadora Duncans dans, in: Idrætshistorisk Årbog 1995, Odense Universitetsforlag, 1997. Tilgængelig på: https://tidsskrift.dk/idhist/article/view/114246

Houmark, P. (1998). At danse med livet. Den terapeutiske filosofi i Labans bevægelseslære, in: Danske Fysioterapeuter, nr.15, 1998.

Houmark, P. (2000). Kroppens dans med sine udtryksmuligheder – ekspressiv idræt med Rudolf van Laban som Inspirator, in: Tidsskrift for Idræt, 2000, nr. 5, s. 139-141. https://bibliotek.dk/da/work/870971-tsart:85968505

Houmark, P. (2002). At bevæge sig og blive bevæget, in: Tidsskrift for Danske Afspændingspædagoger, (jan).