Ole Fogh Kirkeby

 

I 1972 blev jeg magister i Idéhistorie fra Århus Universitet og i 1994 doktor i filosofi fra samme sted. Fra begyndelsen af 70’erne var jeg adjunktvikar i videnskabsteori på RUC og med til at opbygge de nye uddannelser. I 1986 blev jeg lektor i videnskabsteori ved CBS og i 90’erne forskningsprofessor og sidenhen fast professor samme sted.

 

I de første tyve år af mit voksenliv arbejdede jeg med økonomisk og teknologisk teori under marxismens perspektiv men vel at mærke hurtigt i lyset af en kritik af denne teoris grundlag og af dens fortolkere. I 80’erne og 90’erne arbejdede jeg med forskning i kunstig intelligens og skrev nogle af de første bøger på dansk om årsagerne til udviklingen af dette fænomen og dets mulige konsekvenser, hvis formålet med at erstatte de kognitive funktioner hos mennesker lykkedes. Dette førte mig naturligt til filosofien, der jo på den mest fundamentale vis stiller spørgsmålet om, hvad et menneske er.

 

At beskæftige sig med Karl Marx fra et filosofisk perspektiv disponerer for et krops-fænomenologisk perspektiv, da han opfattede den historiske forvandling fra og med holocæn (7.900 f.Kr. til vor tid) som ”de fem sansers verdenshistorie”. Ligeledes indebærer det at stille mennesket over for maskinen et fokus på vores kropslige virkelighed.

 

Men også sproget i dets udviklede form er et fænomen, der er særligt for mennesket, ligesom vores evne til at erfare begivenheder i forhold til en kontekst, der er meget åben, ubestemt og kompleks. Det var derfor en naturlig konsekvens af mit arbejde med økonomi og teknologi, og med kognitions- og videnskabsteori, at titlen på min disputats fra 1994 blev ”Begivenhed og krops-tanke. En fænomenologisk hermeneutisk analyse”.

 

Da jeg arbejdede på et universitet, hvis fokus var at udvikle viden til erhvervslivet, kom min beskæftigelse med filosofi naturligt til at handle om en af menneskets største opgaver: at udvikle et ordentligt lederskab. Dette perspektiv var ikke kun resultat af en personlig tilbøjelighed, men af en fremsynet, institutionel strategi, så indholdet af mit professorat blev bestemt som ”ledelsesfilosofi”, i betydningen ”filosofi om ledelse” og ikke den populære betydning af ”diverse ledelsesfilosofier”. Fra anden del af 90’erne formede dette indhold min forskningspraksis.

 

Omkring årtusindskiftet skete en forgrening af mine indsatsområder, og dermed både af de tekster, jeg skrev, og af min undervisning og kommunikative aktiviteter.

 

Filosofien som ren disciplin fyldte meget siden disputatsen. Allerede i slutningen af 90’erne var jeg med til at udvikle en HA-uddannelse i filosofi og økonomi. I centrum af filosofien stod for mig begivenheden, kroppen og sproget, og dermed historien, handlingen og tanken. Fra 2005-2010 skrev jeg en trilogi om begivenheden, dels af ontologisk-epistemologisk, dels af æstetisk og endelig af kognitiv art. Titlerne var:

 

 

De blev i 2013 sammenfattet og opsummeret i værket Eventologien. Begivenhedsfilosofiens indhold og konsekvenser.

 

Siden min ungdom har jeg været fokuseret på at gøre verden til et bedre sted. Således kom, ud over filosofien som et lukket univers, filosofiens anvendelser til at indtage en vigtig plads, især i ledelsesteori. Min første ledelsesbog, Ledelsesfilosofi. Et radikalt normativt perspektiv, udkom i 1999. Den blev også oversat til svensk. I 2001 udkom min bog Organisationsfilosofi. Disse to bøger udkom i en sammenfattet og udvidet udgave på engelsk, Management Philosophy. A Radical-Normative Perspective,Springer Verlag. I 2004 udkom min bestseller, Det nye lederskab, der er kommet i 11 oplag. Endvidere udgav jeg i 2006 bogen Begivenhedsledelse og handlekraft, i 2009 bogen Den frie organisation. Balance mellem passion og storsind og i 2011 Om velfærd. Det godes politik. I 2017 udgav jeg bogen Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab, efter at et indlæg lavet af Ledernes Hovedorganisation på Facebook havde hentet en halv million seere.

 

Den tredje gren af mit virke er protreptikken. Den er andet og mere end ledelsesfilosofi, selvom den er en vigtig bestanddel af samme. I de sidste femten år har jeg arbejdet med denne klassiske, græske samtaleform og lederuddannelse, og udvidet og udviklet den med et etymologisk perspektiv og en humanistisk, dialogisk dimension. Mine vigtigste værker om protreptik er:

 

 

På engelsk udgav jeg i 2009 om protreptikken bogen The New Protreptic. The Concept and the Art.

 

Fra 2005 til 2017 var jeg direktør for Center for Lederskab og Kunst ved CBS. Her arbejdede vi med at integrere kunstarterne i lederskab og med at se ledelse som en kunst.

 

Jeg har altid fundet, at livsnær filosofi lå tæt på skønlitteratur. Derfor har jeg også forsøgt mig med disse genrer. Det er blevet til skønlitterære bøger med et filosofisk perspektiv, bestående af aforismer og af filosofiske fortællinger:

 

 

Jeg var i 2007 medproducent af, og deltager i, den eksperimenterende teaterforestilling ”Det skabende menneske” ved Center for Kunst og Videnskab. Forestillingen var instrueret af Bent Nørgaard og udviklet over ”devising-metoden”. Samme år blev forestillingen ”Project Seek-to-Seek” på Teatret Cantabile 2 vist. Teksterne hertil skrev jeg sammen med Nullo Facchini.

 

Jeg har gennem konsulentvirke og foredrag et betydeligt kendskab til ledelse i privat og offentligt regi. Jeg har medvirket i talrige radioprogrammer med temaerne debat og oplysning, bl.a. som konsulent på radioprogrammet ”Den europæiske filosofis historie” på P1, og medvirket i programmerne ”Oles sommerskole” og ”Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden”, også på P1.

 

Fra 2006 til 2008 var jeg Professor II (en supplerende professorstilling) ved Trøndelag Research & Development, Norway, indenfor Kunst, erhvervsøkonomi og filosofi.

 

Fra 2016 til 2019 sad jeg i bestyrelsen af Chora, et fondsfinansieret initiativ med det formål at tilskynde offentligheden til en bæredygtig og resilient indstilling og adfærd.

 

I 2020 debuterede jeg som kunstmaler med en soloudstilling i Gallery Sapere Aude. Et af disse billeder figurerer på forsiden af min bog Hvad kan filosofi?

 

Da jeg var i begyndelsen af tyverne, begyndte jeg at spille violin. Denne aktivitet er blevet en stor lidenskab for mig.

 

Jeg har skrevet Hvad kan filosofi?, fordi jeg mener, at filosofien har et meget stort potentiale i vores liv. Det er langt fra udnyttet, hverken som kritisk platform, middel til selvforståelse, selvbeherskelse og autonomi, eller vej til frihed og rum til at modtage og være med det andet menneske ordentligt.

 

Når et menneske tænker oprigtigt over sine tanker, kan det bringe sig i en situation, hvor det kan bidrage til opbygning af et anstændigt samfund, bidrage til respekt og omsorg for mennesker og natur, og gøre meget af det, der sker, forståeligt. Dette sidste behov er så iøjnefaldende med pandemien. Vi må have hjælp af tankens kraft til at identificere det, der sker os.

 

Bogen har sin særlige tone og sine særlige temaer, der adskiller den fra andre bøger om filosofi. Det skyldes bl.a., at jeg har praktiseret filosofi i så mange år. Jeg har ikke blot tænkt over filosofi, anvendt den på så mange af livets områder, og undervist i den, men jeg har gjort den virkelig gennem samtaler, protreptisk anskuelsesundervisning og systemkritik.

 

Hvis en forfatter ikke lærer noget af at skrive en bog, så skal han lade være.

 

Mine forbilleder er den oldgræske ”lufthavnslitteratur”, der stod i ”terminalernes” boghandler under rubrikken: Bøger, der tilskynder dig til at helbrede dit liv.

 

Jeg er født i 1947 i København, er gift, og har fire sønner.