Jeg er uddannet civilingeniør og master i vejledning med speciale i filosofi og ledelse. Drivkraften i mit arbejde er en særlig nysgerrighed kombineret med et vedholdende ønske om at gøre filosofien anvendelig og tilgængelig i hverdagen. Det har gennem årene ført til mange lærerige møder og samarbejder med både mennesker og arbejdspladser i forskellige livsfaser.
I mere end 20 år har jeg arbejdet professionelt med udvikling af ledelse og organisering i både private og offentlige virksomheder, for det meste med afsæt i den praktiske filosofi. Endvidere er jeg aktiv i udviklingen af praktisk filosofi som en pædagogisk metode i børnehaver, på skoler og efterskoler m.v.
Jeg er studieleder for Diplomuddannelsen i ledelse på Zealand – Sjællands Erhvervsakademi i Nykøbing Falster, hvor jeg også underviser i bl.a. Ledelse og filosofi. Endvidere arbejder jeg som foredragsholder, konsulent og forfatter målrettet på at formidle og anvende den praktiske filosofi i mange forskellige sammenhænge.
Jeg er bl.a. forfatter til bøgerne: