Jeg er uddannet cand.comm. i Kommunikation og Filosofi og videnskabsteori ved Roskilde Universitet i 2016. Jeg har været ansat i kommunikationsbureauet Operate A/S, hos Det Etiske Råd og hos Ledernes Hovedorganisation. Jeg har desuden startet virksomheden Fairdig, der sælger klimavenlige færdigretter. Derudover er jeg i bestyrelsen hos Sustainable Change Makers og i advisory board hos Positive Impact. De sidste par år har jeg arbejdet med bæredygtighed og ledelse, og det er det, jeg lever af i dag som selvstændig bæredygtighedskonsulent.
Derfor har jeg skrevet Lev bæredygtigt
Mit og Connie Svabos formål med at skrive bogen Lev bæredygtigt er at gøre det tydeligt, hvor stort et begreb bæredygtighed er. Og at det er et særdeles brugbart begreb. Jeg håber desuden, at bogen får læseren til at trække på smilebåndet, sænke skuldrene og føle en motivation for at være med til at gøre det (næsten) lige så sjovt at være spidsmus eller egetræ, som det er at være menneske. Jeg kan godt lide, at bogen blev sjov og personlig. Efter at have læst bogen, sagde vores redaktør, at hun føler, hun kender mig, min familie og mine skægkræ. Det er for mig et tegn på, at noget er lykkedes.
Alt for ofte skriver forskere og teoretikere noget om, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvorfor det er vigtigt. Samtidig står praktikerne og skriger på mere viden, flere data og flere værktøjer. Jeg elsker at bygge bro mellem forskning og praksis, og jeg elsker at vise vejen mod handling – selv om det ofte kan være ubelejligt at miste den gode undskyldning for ikke at handle. Jeg brænder for at omsætte viden til handling.
Lev bæredygtigt placerer sig mellem fagbøger, debatbøger og selvhjælpsbøger. Bæredygtighed er nemlig altomfattende og handler om en større sammenhæng, hvor én handling ét sted påvirker adskillige handlinger andre steder.
Jeg håber, at læseren opdager, hvor nærværende og konkret bæredygtighed egentlig er. Det er slet ikke så spirituelt, frelst eller uoverskueligt, som nogle måske forestiller sig. Jeg håber også, at jeg kan give læseren en erkendelse af, at livet er en proces, og at vi ikke når ”i mål” som mennesker. Det her er ikke en guide til at leve bæredygtigt. Det er et bud på, hvordan vi alle kan øve os på at leve mere bæredygtigt, end vi gør i forvejen – uanset udgangspunkt.
Hvis alle følger de tre råd efter hvert kapitel, vil verden hurtigt se helt anderledes ud. Jeg tror på, at adfærd kan ændre mindset. Jeg tror også på, at mindset kan ændre adfærd, men oftere foregår det den anden vej rundt. Hvis vi alle er lidt mere opmærksomme på os selv og hinanden og naturen omkring os, tror jeg på, at vi kan skabe et bedre samfund med mere plads til naturen, færre udbrændte lønmodtagere, bedre ledere, sundere økonomi og mere trivsel på hele paletten. Og det starter med bogen her.
De små forandringers kraft
Jeg ønsker, at vi hver især forstår, at vi har et medansvar for hinanden og den natur, der omgiver os. Vi kan forholde os aktivt eller passivt. Vi kan skubbe på problemerne eller hjælpe med at fjerne dem. Og ved at lave en række små forandringer, kan vi skabe nogle af de helt store. Det vil jeg gerne bidrage til.
Jeg ser bæredygtighedsområdet som et område, der i stigende grad fokuserer på klima og i stigende grad bliver en teknisk argumentation. Begreber som kulstofemissioner, CO2-ækvivalenter og Power-to-X indgår i avisartikler til det brede publikum, og det er altså ret tekniske begreber.
Jeg ser også en tendens til, at ”bolden” bliver skubbet over til politikere og topledere, så Hr. og Fru Danmark bliver fritaget for ansvar. Men politikerne og lederne skubber selv bolden tilbage til borgere og medarbejdere, så det bliver dem, der skal løfte hele byrden. Det er en usund og destruktiv leg, der ikke fører nogen vegne, og som ender i et blame-game, hvor det gælder om at skyde den andens argumenter ned i stedet for selv at gøre noget.
Og så er der en tendens til, at bæredygtighed ofte bliver globalt. Det er den gode gamle ”red Afrika”-plade, der bliver spillet igen, men med bonusnumre som ”klimakrise”, ”biodiversitetskrise” og ”CO2-udledninger”. Problemet er bare, at bæredygtighed er alle vegne – også i din og min baghave.
Jeg har lagt mærke til, at når jeg dykker for langt ned i et specifikt emne, bliver det svært at se vejen frem. Særligt, da jeg gravede mig ned i problematikkerne omkring økologi over for konventionelt landbrug og diskussionerne om atomkraft som en ”ren” energiform, blev det svært at give et godt bud på en løsning. Men lige så snart jeg hævede blikket op fra de mange debatartikler og kommentartråde, så jeg, at der er tusind veje frem, og det er ikke altid vigtigt, om vi vælger A eller B – i hvert fald ikke i første omgang.
Den indsigt er vigtig, synes jeg. Når debatten bliver for teknisk, når onkel Ole kaster sig ud i argumenter for A-kraft, og når din datter skælder dig ud for at købe lokale tomater dyrket i drivhus, så hæv blikket, og mind dig selv om, at det i det mindste er bedre end ikke at gøre noget. Og find så styrken og motivationen til at prøve at gøre det lidt bedre næste gang.
Mine forbilleder
Jeg har altid set op til Mickey Gjerris, der er lektor i bioetik. Han er dygtig til at gøre bæredygtighed konkret og nærværende, og han er en blændende formidler. Jeg er også glad for Svend Brinkmann, der minder os om, at det ikke gavner nogen, når vi drukner os selv i dårlig samvittighed og selvhad. Og Peter Lund Madsen, der altid formår at være enormt nysgerrig, opbakkende og ikke-dømmende over for dem, han interviewer i sin podcast.
Jeg kunne have nævnt mange andre navne. Eksempelvis Christa Lundgaard Kjøller, der er én af de bedste ledere, jeg nogensinde har haft. Eller Sofie Linde, der turde sætte ord på en syg kultur i mediebranchen og endelig – endelig – få bragt #metoo til Danmark. Eller Bodil Jørgensen, der udover at være virkelig sjov og en dygtig skuespiller, tager klimasagen alvorligt og bruger sin stemme til at hjælpe den på vej.
Grundlæggende er mine forbilleder mennesker, der tør have en holdning og diskutere den med andre samtidig med, at de respekterer ”de andre”, er nysgerrige og udfordrer sig selv.
Jeg er vokset op på den københavnske vestegn i Brøndbyvester. Jeg blev født på Glostrup sygehus i 1988 – få måneder efter min kone, som jeg lærte at kende i gymnasiet, hvor vi blev kærester. I dag er vi lykkeligt gift og bor på Amager sammen med vores to børn, Liv og Sylvester.
jesper@dalgaardpoehler.dk
https://www.youtube.com/user/jesperpoehler
Bibliografi
Bøger
Udvalgte artikler