“Indtil du gør det ubevidste bevidst, vil det styre dit liv – og du vil kalde det din skæbne.” – Carl Jung
Det citat har fulgt mig i mange år. For mig handler det ikke kun om psykologi, men om relationer. Om alt det, vi ikke får sagt. Alt det, vi går og tænker om hinanden, men ikke får gjort bevidst. Det former vores handlinger langt mere, end vi bryder os om at indrømme.
Langt størstedelen af de udfordringer, vi oplever – både på arbejde og privat – udspringer af noget, der ikke er blevet sagt.
Det er det usagte, der skaber afstand.
Det er det usagte, vi spekulerer over.
Det er det usagte, der langsomt vokser til fortællinger om, hvem de andre er – og hvad de mener med det, de gør.
Jo mere kompleks vores hverdag bliver, jo flere relationer og samarbejdsflader vi indgår i, desto større bliver risikoen for misforståelser – og desto større bliver konsekvenserne.
Bogen Feedback uden drama handler om relationel feedback. Ikke om at evaluere hinanden. Ikke om at regulere hinandens adfærd. Men om at give feedback, der tydeliggør det, der sker i relationen – før det udvikler sig til frustrationer, konflikter og fastlåste fortællinger.
Der findes mange bøger om, hvordan man vurderer præstationer. Der findes langt færre om, hvordan man taler ærligt og klart om det, der opstår mellem mennesker i samarbejdet.
Gennem årene har jeg fået mange tilbagemeldinger fra mennesker, jeg har arbejdet med. Nogle gennemgående træk går igen:
Flere beskriver mig som én, der lytter dybt og spørger præcist. En, der tør gå ind i det svære – men gør det med respekt og humor.
Nærvær – fordi al reel forandring begynder dér.
Forbundethed – fordi vi altid påvirker hinanden.
Ærlighed – fordi det usagte koster.
Autenticitet – fordi relationer kun bliver stærke, når vi tør være virkelige.
Jeg er født i 1973 og er far til fire børn.
Jeg er cand.mag. i dramaturgi og multimedier og har undervist i innovation, kreativitet og kommunikation på både Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Jeg har arbejdet som konsulent i en international IT-virksomhed med ansvar for kreative processer.
I over 15 år arbejdede jeg som improvisationsskuespiller i det aarhusianske teaterfænomen Café Kølbert og har været en del af ledelsen af et non-profit kursuscenter med fokus på terapi og personlig udvikling.
Jeg er INLPTA-certificeret master coach, certificeret Circling Leader, certificeret facilitator i The Work of Byron Katie og uddannet i Compassionate Inquiry hos Dr. Gabor Maté. Praksisser som Authentic Relating, Relatefulness, Radical Honesty og Circling har haft stor betydning for mit arbejde med relationel feedback.
Jeg etablerede min egen virksomhed i 2001. I 2004 udgav jeg bestselleren Nærvær – en praktisk guide til at leve i nuet. Senere fulgte JA! – Sådan frigiver du din kreativitet og den engelske How to End the Stories That Screw Up Your Life.
Gennem mit arbejde som facilitator og coach har jeg igen og igen set konflikter opstå – ikke fordi mennesker vil hinanden det dårligt, men fordi de ikke får talt om det, der generer dem.
Det starter småt. En irritation. En antagelse. En historie om, hvad den anden mener.
Hvis det ikke bliver adresseret, vokser det.
Til fjendebilleder.
Til brudte samarbejder.
Samtidig har jeg i mit eget liv erfaret, hvor afgørende det er at være ærlig om det, der foregår i mig – også når det føles ubekvemt.
Feedback uden drama er skrevet i samarbejde med Morten W. Andersen og udspringer af flere års udviklingsarbejde på Rigshospitalet. Her arbejdede vi med relationer i en organisation, hvor samarbejde på tværs af fagligheder er afgørende – og hvor misforståelser kan have alvorlige konsekvenser.
Metoden i bogen er således ikke udviklet ved et skrivebord. Den er afprøvet, justeret og forfinet i virkelige feedbackprocesser mellem virkelige mennesker. Den bygger på det, der faktisk virkede – og på de nuancer, vi opdagede undervejs.
Resultatet er en bog, der ikke primært forklarer, hvorfor feedback er vigtig, men hvordan man faktisk gør det i praksis.
Vores fokus er ikke på regulerende og faglig feedback, men på relationel feedback. Den feedback, der styrker relationer.
Bogen er praktisk. Den giver konkrete greb, formuleringer og strukturer, som kan bruges direkte i virkelige samtaler. Den er skrevet til mennesker, der arbejder i komplekse organisationer – og som ønsker mindre drama og mere klarhed.
Gennem min virksomhed Kunsten at være menneske arbejder jeg med det, der sker under overfladen i mennesker og relationer.
Jeg hjælper mennesker med at få øje på de fortællinger, de lever i – og med at undersøge dem, før de får lov at styre deres handlinger og relationer. Det sker i individuelle samtaler, i forløb, i kurser og på retreats, hvor vi arbejder konkret og direkte med det, der er levende og det, der står i vejen.
Jeg arbejder med ledere og medarbejdere i organisationer, der ønsker at styrke deres relationelle kompetencer og skabe mere klare og bæredygtige samarbejder.