Emma Bitz

Jeg er BSc i International Business and Politics fra Copenhagen Business School. Driver i dag eget rekrutteringsfirma men har oprindeligt en baggrund indenfor den finansielle sektor som børsmægler. Jeg har således et indgående kendskab til det finansielle marked og handel af aktier. Sideløbende er jeg medstifter og leder af organisationen Female Invest, som har til formål at lære kvinder om investering og at bygge bro mellem kvindelige studerende og den finansielle sektor. Jeg holder jævnligt foredrag, hvor jeg blandt andet fortæller om, hvordan man kommer i gang med at investere, og hvad man skal holde sig for øje, inden man går i gang.