Christa Engell

Jeg er uddannet bygningsingeniør B.Sc. og har arbejdet i samme entreprenørvirksomhed i 20 år med anlægsprojekter, ledelse, kurser og uddannelse. Inden og imens jeg tog min uddannelse havde jeg arbejdet i forretninger, bank, på en svinefarm, som tjener, handicaphjælper og været aupair. Jeg har altid været nysgerrig og interesseret i at lære, og i mit 20 år lange ansættelsesforhold udnyttede og opnåede jeg derfor mange forskellige kompetencer. Mit fokus er – både privat og professionelt – altid at gøre en forskel. Livet byder på mange muligheder – døre, der lukker sig, og døre, der åbner sig. Jeg har altid forsøgt at fokusere på dem, der er åbne, og set det som en udfordring at få åbnet nogle af dem, der er lukkede.

Den morgen, hvor jeg blev fyret, var ingen undtagelse. Det var en stor og tung dør – 20 års arbejde, kollegaer, samarbejdspartnere – der lukkede sig lige foran min næse. En hurtig vurdering af mine muligheder gjorde, at jeg valgte at tage imod min fyreseddel med et smil – det var en af de situationer, jeg ikke kunne argumentere mig ud af eller græde eller råbe mig til en genansættelse.

Jeg opdagede dog hurtigt, at det er svært at være en glad fyret.

Min egen forklaring med ”opsagt”, ”fratrædelsesaftale”, ”enige om” etc. blev skudt ned, så snart jeg fortalte det til min søn. Han kiggede bare på mig og sagde: ”Mor, du er blevet fyret”.

Herefter skulle jeg fortælle det til venner, familie, samarbejdspartnere, omgivelser, og for hver gang frygtede jeg deres reaktion mere og mere. For det viste sig, at selv om jeg var glad, og selvom jeg meget ærligt meldte ud omkring min fyring, så havde det noget tabubelagt over sig. Der var en følelse af, at man SKAL være ked af det, og at man bliver lidt udstødt og en, som folk har lidt ondt af.

Jeg ville ikke ødelægge 20 gode år med bitterhed og hadske kommentarer, så jeg holdt hovedet højt og ville ikke bukke under for mine omgivelsers bekymring og medlidenhed. Jeg ville tro på, at jeg kunne noget, at min personlighed og mine kompetencer ville bære mig direkte over i mit næste drømmejob – hvilket det også viste sig at gøre.

Jeg VILLE ikke synes, at det var forfærdeligt. Jeg VILLE holde fokus på de åbne døre. Jeg VILLE udnytte den mulighed, jeg havde for at finde et nyt drømmejob – og med tanke på hvor mange der hver dag bliver fyret, og som skal finde en ny vej i deres arbejdsliv, besluttede jeg mig for at skrive min bog. Dels for at vise, at der er en vej frem, dels for at bryde det tabu, der gør det ekstra svært at være fyret.

I mit arbejdsliv – som leder, kollega og medarbejder – har mennesker altid fyldt meget. Uanset hvor jeg har været i mit liv, og uanset hvem jeg har arbejdet sammen med, har mit fokus altid været at få det bedste ud af de relationer, der er, da det er samarbejdet, der skaber de gode resultater. Som ingeniør kan man regne og måle sig til meget, men man er altid afhængig af, at nogle andre forstår og kan udføre opgaven. Som leder er man ligeledes prisgivet, hvis medarbejdere ikke forstår eller gider udføre de opgaver, der er.

Mens jeg var fyret og arbejdsløs blev det tydeligt for mig, hvor meget det betyder for vores velbefindende, hvordan vi møder verden, og hvordan verden møder os.

Jeg har altid respekteret mennesker, der er refleksive og ærlige, og især dem, der tør stå op for andre. Det gør forskellen, når man selv er sårbar eller bare står i en uvant situation, og efter min fyring er listen af beundringsværdige mennesker vokset. Lige fra ham, der vaskede mit yndlingskrus og kom med det til mig, til dem, der var direkte eller indirekte involveret i ansættelsen i mit nuværende job.

Privat bor jeg sammen med min ærlige teenagesøn.

www.Engellconsult.dk
engell-consult@gmail.com